Interaid top bar
Skip Navigation Links
Hjem
Sådan kan du hjælpe
Vores arbejde
Faddernes side
Spørgsmål og svar
Om InterAid
Kontakt
Støt et barn for kun kr. 165,- pr. måned - 4 kr. om dagen efter skat

Uddannelse

Mange børn i Kenya, Thailand og Uganda kommer ikke i skole og risikerer at vokse op som analfabeter ligesom deres forældre. Det er derfor et krav fra InterAid, at fadderskabsbarnet sendes i skole og familierne opfordres ligeledes til at gøre det samme for evt. søskende.
 
Familierne har ofte ikke råd til at betale for barnets skolegang, hvorfor InterAid dækker disse udgifter, og i videst muligt omfang også udgifter for søskendes skolegang. Den økonomiske støtte sikrer dels at barnet får mad, tøj, medicin, vaccinationer, sundhedspleje, betaling af skolegang, skolebespisning samt undervisningsmateriale, dels at der kan foregå renovering af skolerne og klasseværelserne og dels bygning af nye skoler.
 
Skolesystemet i de tre lande, InterAid arbejder i, er opdelt i en grundskole fra 1.-6. klasse (Primary school), en mellemskole fra 7.-10. klasse (Secondary School) og et gymnasium (High School).
 
Ved afslutningen af hvert skoleår afgøres det ved prøver, om barnet er egnet til at fortsætte på næste klassetrin. Det er meget almindeligt, at barnet må gå én eller flere klasser om.
 
Allerede i 1. klasse begynder eleverne at lære landets officielle sprog (engelsk). Normalt tales der et lokalt sprog i barnets hjem og derfor skal barnet i realiteten lære at være tosproget allerede i 1. klasse. Det er bestemt ikke nemt for barnet, da det er sjældent at de modtager skriftligt eller mundtligt stimulering, som f.eks. højtlæsning, i hjemmet.

Derfor går det meget langsomt for barnet at lære at skrive, læse og regne og man kan således ikke sammenligne barnets færdigheder med et barn fra Danmark på samme skoletrin.
 
Ved afslutningen af 6. klasse afgøres det, om barnet er egnet til at fortsætte i Secondary School. Mange elever afslutter deres skolegang efter 6. klasse, da de enten ikke vurderes til at være dygtige nok til at fortsætte, eller fordi det er for dyrt for forældrene at betale skolebidraget.
 
De elever, der ikke vurderes egnet til at fortsætte i Secondary School, tilbydes en faglig uddannelse, hvor de trænes i forskellige fag som dyrehold, gartneri, landbrug og syning.
 
I Afrika er det ikke ualmindeligt at der er over 100 elever i hver enkelt klasse. Skolerne er ofte meget nedslidte og dårligt udstyret. InterAid hjælper derfor med renovation af eksisterende skoler og klasseværelser, såvel som med opbygning af nye skoler. Endvidere hjælper InterAid med indkøb af skolemøbler og undervisningsmateriale.
InterAid, Elmegade 20, DK-2200 København N, Tlf.:+45 53 387 388, E-mail: info@interaid.dk