Kommer hjælpen frem?
InterAid arbejder med hands-on involvering i alle faser af vores hjælpearbejde. Støtten afleveres derfor ikke direkte til barnet, men i stedet til vores samarbejdspartnere i lokalområdet. De sikrer, enten direkte eller indirekte gennem lokalsamfundet, at pengene bliver anvendt til at skaffe de fornødenheder, som barnet har behov for. Hvert barn er tilknyttet en lokal socialarbejder, som løbende checker og sørger for det enkelte barns behov, samt holder InterAid opdateret om barnets udvikling.
Sammen med vores samarbejdsorganisationer i Kenya, Thailand og Uganda og vores samarbejdspartnere i Australien og Schweiz monitorerer vi løbende projekt- og fadderskabsarbejdet. Monitoreringen består dels af projektbesøg, rapportering og opfølgning. Ad den vej samler vi erfaringer og skaber samtidig læring både hos os selv og vores partnere. Erfaringen anvender vi til at evaluere vores indsats med henblik på at forbedre arbejdet og dermed til at blive endnu bedre til det vi gør og opnå endnu bedre resultater.