Kenya
Fakta
Hovedstad:
Nairobi
Areal:
582.650 km2 (Danmark: 43.094 km2)
Geografi:
Landet grænser op til Uganda i vest, Sudan mod nordvest, Etiopien mod nord, Somalia mod øst, Det Indiske Ocean mod sydøst og Tanzania mod sydvest
Indbyggertal:
35,1 million (2006)
Befolkningsvækst pr. år:
1,8 % (2005)
Befolkning:
Der er mere end 40 etniske grupper, heriblandt Kikuyu 24 %, Luhya 15 %, Luo 12 %, Kalenjin 12 %, Kamba 11 %, Kisii 6 %, Meru 6 % og Maasai/Samburu 2 %
Sprog:
De to officielle sprog er engelsk og kiswahili, men der tales også en række lokale dialekter
Religion:
Protestanter 50 %, romersk-katolske 31 %, muslimer 8 %, andre 2 % og ingen 2 % (2004)
BNI pr. capita:
530 US $ (2005)
Klima:
Landet har en smal, tropisk kyststribe ud mod Det Indiske Ocean, og ind mod landet stiger højden til 1000-1500 m. Her ligger den tørre savanne, som rummer de fleste naturparker. Længere inde kommer det frugtbare højland, og helt ude mod vest ligger Victoriasøen, der er en stor ferskvandssø. Kenyas højeste bjerg er det sneklædte Mount Kenya (5199 m), som ligger ca. midt i landet ved byen Nanyuki. Ved kysten er der tropisk klima med høj temperatur døgnet rundt (ca. 30 grader om dagen og 23 grader om natten) og høj luftfugtighed. På savannen er der subtropisk klima og i højlandet tempereret klima, med gennemsnitstemperatur om dagen på ca. 24 grader og om natten ned til 12 grader. Der er to regntider: november-december og marts-maj. Landet er dækket af savanne, græs- og buskstepper, og på bjerge over 2000 m er der stedsegrøn skov. Landet er ofte ramt af tørkeperioder, hvilket forringer savanne og steppeområdernes egnethed som landbrugsområder
Flag:
Farverne i Kenyas flag har følgende symbolske betydning: Den sorte farve repræsenterer befolkningen, den røde farve repræsenterer kampen for frihed, den grønne farve repræsenterer landbruget og naturressourcerne, den hvide farve repræsenterer enighed og fred og det sorte, røde og hvide skjold symboliserer forsvaret for frihed.
Den økonomiske situation
Kenyas BNP steg i 2006 med 6,1 %. Dog forventes BNP i 2008 at falde pga. urolighederne der begyndte efter valget 27. december 2007. Den økonomiske vækst skal være endnu højere, gerne omkring 7 % om året, for virkelig at reducere fattigdommen markant.
Denne vækst er primært baseret på en solid makro-økonomisk politik, der betyder, at inflationen er blevet holdt relativt lavt på 10,3 % og renten tilsvarende på 12,3 % i 2006. Valutareserverne ligger på 11-12 mia. kr., og den kenyanske shilling har ligget nogenlunde fast i forhold til Euroen og er dermed styrket i forhold til US $.
Kenyas økonomi er den 3. største i Afrika syd for Sahara (efter Sydafrika og Nigeria) og har et betydeligt potentiale. De største sektorer er landbrug med 24 % af BNP, industri med 13 % og handel og turisme med ligeledes 13 %. Kenya har hermed en efter afrikanske forhold diversificeret erhvervssammensætning med relativt udviklede industri- og servicesektorer. Den strategiske placering som center for udviklingen i det østlige Afrika inklusive Rwanda, Burundi, østlige Congo og sydlige Sudan giver kenyansk erhvervsliv gode muligheder. Rwanda og Burundi har netop tilsluttet sig det Østafrikanske Fællesskab (EAC) og Kenya er blevet medlem af COMESA. Erhvervslivet har store forventninger til disse samarbejder.
Selv om der er sket en del forbedringer i erhvervslivets vilkår, er det stadig svært at drive forretning i Kenya. Statsligt bureaukrati, slidt infrastruktur, korruption og sikkerhedsproblemer er nogle af de alvorligste hindringer.
Den positive makroøkonomiske udvikling har også fået gode karakterer hos Verdensbanken og Valutafonden. Verdensbanken har over det seneste 1½ år ydet lån på over US $ 400 mio. til Kenya.
Kenya er langt mindre afhængige af udenlandsk bistand end de fleste andre afrikanske lande. Skatteprovenuet udgør 23 % af BNP, hvilket er meget højt efter afrikansk standard. Bistanden dækker ca. 8 % af statsbudgettet for 2007/08 (men den reelle bistand er nok noget større). Kina er en af de 4-5 største donorer. Regeringen så gerne en forøgelse af bistanden på kortere sigt, men forventer at kunne aftrappe den frem mod 2030.
Udenlandsk bistand til diverse ambitiøse reformprogrammer kan dog stadig spille en afgørende rolle, idet regeringens økonomiske råderum fortsat er relativt begrænset, når statens faste udgifter først er betalt. Donorfinansiering er derfor afgørende for reformernes gennemførelse. F.eks. kommer 15 % af sundhedssektorens budget fra bistand.
Væksten har fortrinsvis været knyttet til by- og eksportøkonomierne. Fattigdommen har været stigende i Kenya under de sidste ti års økonomiske stilstand. Andelen af befolkningen der lever under fattigdomsgrænsen (1 US $ pr. dag) er vokset fra 49 % i 1990 til nu 56 % i 2006 (projiceret).
De sociale indikatorer har i samme periode udvist en generel forværring. Børne- og mødredødeligheden har f.eks. været stigende, og den forventede gennemsnitslevealder er faldet til 47,2 år i 2003. Spædbørnsdødeligheden er 76 pr. 1000 levendefødte. 31 % af befolkningen over 15 år er analfabeter. 22 % af børnene under fem år er underernæret, og kun 44 % af befolkningen har adgang til rent drikkevand. Eksperter mener, at op til 30 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder kan vente at dø af AIDS. Indtil nu er 1,6 million kenyanere ramt af sygdommen. Der kommer 60 nye HIV-tilfælde dagligt, og 440.000 børn har mistet enten far eller mor eller begge forældre.
Det står allerede nu klart, at Kenya næppe vil kunne opfylde 2015-målene, måske fraset målene om grundskoleuddannelse til alle, også piger. Det er ligeledes åbenbart, at der er store geografiske forskelle, hvor specielt de perifere landområder er meget fattige.
Erhverv
Kenyas landbrugsareal udgør godt 7 % af landets areal. Til sammenligning udgør landbrugsarealet i Danmark over halvdelen af arealet. I Kenya er langt de fleste mennesker dog beskæftiget i landbruget, mest på små familiedrevne landbrug. De vigtigste afgrøder er majs, hvede, sukkerrør, frugt, grøntsager, mælkeprodukter, kød og æg.
Landbruget beskæftiger 80 % af den erhvervsaktive del af befolkningen og 25 % af landets eksportindtægter kommer fra landbruget. Kenya er verdens tredjestørste te-producent, kun overgået af Indien og Sri Lanka, og te er således Kenyas vigtigste eksportvare. Der eksporteres også kaffe, (som er den næststørste eksportvare) frugt, grønsager og blomster og landbrugseksporten er kraftigt stigende.
I Kenya er der en relativ stor industrisektor set i forhold til andre afrikanske lande og Kenya har også en forholdsvis stor turistsektor. Hovedparten af turisterne kommer for at se det rige dyreliv i Nationalparkerne og for at bade ved strandene ved Det Indiske Ocean.
Den politiske situation
Politisk har Kenya, siden uafhængigheden i 1963, været et bemærkelsesvist stabilt land i Afrika, selv om det tidligere regime, under præsident Daniel Arap Moi, var både korrupt og udemokratisk. Efter den nationale regnbuekoalition med præsident Mwai Kibaki i spidsen vandt valget i december 2002 og bragte 24 års KANU-styre til ophør, har landet indtil årsskiftet 2007/08 overordnet set været inde i en positiv politisk udvikling.
Med systemskiftet efter valgene i december 2002, og den nye regerings reformdagsorden, blev perspektiverne for en positiv politisk, økonomisk og social udvikling i Kenya ændret til det bedre. Viljen til forandring hos regeringen og i befolkningen skabte et momentum, som Danmark sammen med mange andre donorer valgte at støtte.
Der var ved systemskiftet meget høje forventninger om hurtige sociale og økonomiske forbedringer i Kenya, men den nye regering arvede en offentlig sektor præget af dårlig regeringsførelse, samt en økonomi i meget dårlig forfatning. Det har taget tid, at få skabt rammerne for de nødvendige politiske og økonomiske reformer, og gennemførelse af nye reformer støder ofte på en række forsinkelser og forhindringer. Det drøftes derfor til stadighed i Kenya, om reformerne og korruptionsbekæmpelsen går hurtigt nok.
Ved en folkeafstemning den 21. november 2005 afviste et flertal på 57 % af Kenyas vælgere regeringens udkast til en ny forfatning. Alle parter accepterede resultatet af folkeafstemningen og nederlaget medførte ingen forfatningskrise i landet. Behovet for en modernisering af forfatningen eksisterer stadig.
Koalitionsregeringen viste sig skrøbelig. Den er flere gange blevet omdannet og var inden valgets udskrivelse i 2007 totalt domineret af Kibakis Kikuyu-stamme, der er Kenyas største. Den etniske dimension spiller fortsat en stor rolle i kenyansk politik, hvor de fleste partier er etnisk baserede.
Valget d. 27. december 2007 blev begyndelsen på den værste politiske krise siden et fejlslagent kup i 1982. Det blev et meget tæt opløb mellem den siddende præsident Mwai Kibaki fra PNU og Raila Odinga fra ODM med Kalonzo Musyoka fra ODM-K på en tredjeplads. Selve valghandlingen den 27. december 2007 foregik relativt roligt med en rekordstor valgdeltagelse, men desværre blev den efterfølgende stemmeoptælling præget af kaos, manipulation, og i mange tilfælde dokumenterede de internationale valgobservatører decideret svindel med stemmer og optælling. Efter flere døgn bekendtgjorde Kenyas valgkommission et valgresultat, hvor præsidentvalget med et snævert flertal var afgjort til Kibaki’s fordel. Derimod fik ODM flertal i parlamentet.
Den kenyanske befolkning reagerede stærkt på håndteringen af valgprocessen. Voldsomme oprør brød ud i flere byer og landområder og op mod 800 mennesker blev dræbt i noget der ligner etniske kampe mellem især Kikuyu’er, der støtter Kibaki, og Lou’er og Luhya’er, der især støtter Odinga. Urolighederne kastede landet ud i en økonomisk krise, som ramte civilbefolkningen meget hårdt. Selv om den politiske stabilitet fastholdes, er Kenyas økonomi hårdt ramt af krisen. Mange fattige har mistet deres indkomstgrundlag, da deres landbrugsjord er ødelagt. Samtidig har manglen på fødevarer påvirket de lokale markeder, hvor priserne er steget voldsomt. En stor del af befolkningen har derfor ikke længere råd til basale fornødenheder. Opgøret kan dermed forventes at få langsigtede alvorlige konsekvenser for landets demokratiske og økonomiske udvikling.