Kan jeg sende gaver til mit fadderskabsbarn?
Ønsker du at sende en gave til dit fadderskabsbarn opfordrer vi til, at gaven er en symbolsk gestus, da store gaver kan være med til at skabe splid og misundelse blandt børnene i lokalområdet. Skolematerialer som blyanter, farver og kladdehæfter er nyttige for fadderskabsbarnet og vil kunne deles mellem flere af børnene.
Vi anbefaler dog, at du i stedet for gaver sender en pengegave i stedet. Beløbet registreres hos den lokale samarbejdspartner, og i samråd med en lokal socialarbejder bestemmer familien, hvad pengene skal anvendes til. Socialarbejderen køber varerne og det aftales efterfølgende med familien og fadderskabsbarnet, hvornår varerne kan udleveres. Fadderskabsbarnet ønsker som oftest at skrive et takkebrev og der tages billeder af barnet og varerne, som sendes til dig.